Rise Larsen 

De uskyldige børn


Sjippetov
rulleskøjter på asfalt
frosten er – næsten væk
og reglen er ik´ og falde


hinkesten
i den næsten smeltede sne
spark den frem
forsigtig


De uskyldige børn
hvornår overgår
de til skyldige voksne

med ansvar
for alt det der var


Lille x
blir´ hånet og går altid for sig selv
hun bygger nok – erfaringer op
der på sigt ik´ gir´ det største held


Lille y
har uansvarlige forældre
han er så kry – og uden et kny
lukker han ned for enhver tillid


De uskyldige børn....


Er det når vi fylder 13, eller 18 eller 23
eller 30 – eller 95?
hvornår blir´ stakkels forfulgte udfrosne Lillian til en dårlig voksen
og hvornår går uovervindelige Kim – mod alle odds – ned som en tosse


De uskyldige børn.....